NLP OG ENNEAGRAM MASTER COACH
Med Mindfulness “er det, som det er” – og det kan varmt anbefales!
Det er altid en fornøjelse for mig at kunne hjælpe andre mennesker som fx gennem Stresscoaching, Mindfulness, Reiki Healing samt NADA Akupunktur og AcuNova Akupunktur. Fællesnævneren for disse er at skabe ro og balance i krop og sind.
Når det kommer til Mindfulness, så er det så fantastisk at opleve, hvor lidt der nogle gange skal til for at genskabe kontakten til kroppen – og hvordan Mindfulness i det hele taget kan være en hjælp til at frakoble automatpiloten, så vi får et tiltrængt frikvarter i hverdagen.
– Det er, hvad jeg selv har oplevet på egen krop, efter at jeg begyndte at meditere.
Med Mindfulness “er det, som det er” – og det kan varmt anbefales!
Som det seneste skud på stammen har jeg uddannet mig inden for akupunkturens verden til henholdsvis NADA Behandler og AcuNova Behandler.
NADA Akupunktur udspringer af Den traditionelle kinesiske medicin (TCM), som altid har fascineret mig – nok især fordi jeg har mærket på egen krop, hvor effektivt et redskab det er. Under TCM hører akupunktur, Qi gong, akupressur massage, urter, Tai chi, moxa, meditation m.v. Kroppen betragtes som en helhed – krop og psyke hænger sammen.
For kineserne består alting af energi som fx Yin og Yang (den kvindelige og maskuline energi), Qi (livsenergi) samt blodet. Er der ubalance mellem disse, så opstår der symptomer og sygdomme. Her arbejdes der med energien/energiblokeringer i meridianerne (energibanerne).
AcuNova Akupunktur derimod har intet med den kinesiske medicin at gøre. Denne form for akupunktur er udviklet af danskeren John Boel sn. i 2000. Med AcuNova Akupunktur arbejdes der med nervesystemet. Det er et særdeles effektivt akupunktursystem, der med ganske få nåle hjælper kroppen til at starte en selvhelbredende proces via nervebanerne. Herved påvirkes hjernen og dermed de hormonproducerende kirtler, så der frigives forskellige helbredende stoffer. Det er årsagen til problemet, der behandles.
Uanset om jeg underviser eller behandler, er det vigtigt for mig at skabe et så trygt og tillidsfuldt rum for vedkommende som overhovedet muligt!
Uddannelser
• AcuNova Behandler
(Boel Akupunktur)
• NADA Behandler
(NADA Danmark)
• 8-ugers kursus i Mindfulness-baseret
Stressreduktion (MBSR) v. Annette Dall
• Certificeret Mindfulness Instruktør
(NLP Huset)
• Certificeret stress coach
(NLP Huset)
• Certificeret Enneagram Master Coach
(NLP Huset)
• Certificeret NLP Master Coach
(NLP Huset)
• Sundhedsfaglig Grunduddannelse
(herunder psykologi) (Innowell.net)
• Reiki Healer (reikihealer.dk)
Linkedin profil
dk.linkedin.com/pub/marianne-terkildsen/59/425/820/