NADA akupunktur i Hvidovre

NADA akupunktur – ro, stabilisering og nærvær

NADA akupunktur er en standardiseret form for øreakupunktur, hvor der sættes fem sterile engangsnåle i hvert øre.

Behandlingen foregår i rolige omgivelser og kan anvendes alene eller som supplement til andre behandlingsformer.

Du sidder stille under behandlingen uden mobiltelefon og uden samtale med de øvrige deltagere. Fokus er på at skabe ro og være nærværende med dig selv.

En NADA-behandling varer 45 minutter.

Hvad er NADA akupunktur?

NADA står for National Acupuncture Detoxification Association. Metoden er en standardiseret øreakupunkturmetode, som blev udviklet i USA i 1970’erne af psykiateren Michael Smith.

NADA er en enkel metode, hvor op til fem bestemte akupunkturpunkter behandles i hvert øre.

Metoden bruges blandt andet i forbindelse med stress, uro, angst, søvnproblemer, kriser og forskellige former for belastning. NADA kan både anvendes alene og som supplement til eksempelvis terapi, coaching, mindfulness eller andre behandlingsformer.

NADA beskrives ofte som en stund, hvor man får mulighed for at trække sig fra omgivelserne og rette opmærksomheden indad.

Sådan foregår behandlingen

Når du kommer til NADA-behandling, sidder du i rolige omgivelser sammen med andre, hvis behandlingen foregår som gruppebehandling.

Der sættes op til fem sterile engangsnåle i hvert øre. Nålene placeres i bestemte punkter på øret og bliver siddende under behandlingen.

Du sidder stille i 45 minutter. Under behandlingen bruges der ikke mobiltelefon, og der er som udgangspunkt ikke samtale med de øvrige deltagere.

Tanken er, at du får mulighed for at være til stede med dig selv og mærke, hvad der sker i kroppen og sindet.

Efter behandlingen fjernes nålene, og du kan fortsætte din dag.

Hvem kan have gavn af behandlingen?

NADA kan være relevant for dig, hvis du oplever perioder med stress, uro eller følelsesmæssig belastning, eller hvis du har behov for mere ro og fokus i hverdagen.

NADA anvendes blandt andet i forbindelse med:

  • Stress og belastning
  • Angst og nervøsitet
  • Søvnproblemer
  • Sorg og kriser
  • Traumer og efterreaktioner
  • Uro, både fysisk og psykisk
  • ADHD, ADD og OCD
  • Abstinenser og afhængighedsproblematikker
  • Personlig udvikling og terapi

NADA kan anvendes alene eller som supplement til anden relevant behandling.

Hvis du har en psykisk lidelse, et afhængighedsproblem eller andre behandlingskrævende symptomer, bør NADA ikke erstatte nødvendig behandling hos læge eller anden relevant sundhedsfaglig person.


Hvad kan behandlingen hjælpe med?

NADA anvendes især med fokus på ro, stabilisering og nærvær.

Nogle oplever blandt andet:

  • Mere ro og afslapning
  • Bedre fokus og koncentration
  • Øget nærvær
  • Bedre overblik
  • Mindre fysisk og psykisk uro
  • Bedre søvn
  • Større oplevelse af at kunne rumme egne følelser

Det er individuelt, hvordan man reagerer på NADA. Nogle mærker en forskel allerede efter den første behandling, mens andre først oplever en ændring efter flere behandlinger.

NADA kan derfor være en del af et længerevarende forløb, hvor målet er at skabe mere stabilitet og ro.

Antal behandlinger

Antallet af NADA-behandlinger afhænger af dine behov og den problemstilling, du ønsker at arbejde med.

Som udgangspunkt kan man begynde med 2–4 behandlinger om ugen i de første uger. Et forløb kan eksempelvis bestå af 5, 10 eller 20 behandlinger eller flere.

Der findes ikke et fast antal behandlinger, der passer til alle. Forløbet kan tilpasses efter, hvordan du oplever behandlingen, og hvad du ønsker at opnå.


Michael Smith:
NADA er en samtale med sig selv”.


Interesseret?

Har du brug for mere ro, oplever du indre uro eller stress, eller ønsker du at prøve NADA?

Jeg kan kontaktes på mobil 20 68 70 81.

Jeg tager desuden på hjemmebesøg i Hvidovre og omegn.


Her kan du læse mere om hvad NADA-Danmark skriver


TCM akupunktur og supplerende metoder

Jeg arbejder med traditionel kinesisk akupunktur (TCM) og kombinerer ofte behandlingerne efter behov med forskellige former for specialiseret akupunktur og andre behandlingsmetoder.

Metoden jeg vælger, afhænger blandt andet af dine symptomer og din situation. Nogle gange anvendes én metode alene, mens jeg andre gange kombinerer flere teknikker.

TCM akupunktur

Ifølge Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) bygger behandlingen på, at kroppen har et netværk af energibaner, kaldet meridianer, hvor livsenergien – Qi – bevæger sig. Når energiens flow er i ubalance, kan det ifølge TCM bidrage til forskellige fysiske og psykiske symptomer.

Læs mere om Akupunktur i Hvidovre.

YNSA – japansk skalpakupunktur

YNSA (Yamamoto New Scalp Acupuncture) er en japansk form for skalpakupunktur. En effektiv metode ved akutte og kroniske smerter samt spændinger og neurologiske lidelser.

Læs mere om YNSA akupunktur i Hvidovre.

Akupunktur mod allergi og angst

Akupunktur kan anvendes som en del af et individuelt behandlingsforløb, blandt andet ved gener som allergi og høfeber samt ved uro eller angst.

Læs mere om akupunktur mod allergi og angst i Hvidovre.

AcuNova akupunktur

AcuNova akupunktur er en moderne akupunkturmetode. Der anvendes få nåle, som arbejder via nervesystemet, så kroppen kan starte en helingsproces. Anvendes ved smerter (nervebetændelse), øjensygdomme (AMD) og øresygdomme.

Læs mere om AcuNova akupunktur i Hvidovre.

BMS akupunktur

BMS akupunktur (Body Map System) anvendes både ved akutte og kroniske smerter. Der stikkes kun i arme, ben og hoved – langt væk fra hvor smerten sidder.

Læs mere om BMS akupunktur i Hvidovre.

Battlefield akupunktur

Ved Battlefield akupunktur anvendes der op til fem nåle (halvpermanente nåle – ASP nåle) i hvert øre i bestemte punkter. Metoden kan lindre smerter og fantomsmerter.

Læs mere om Battlefield akupunktur i Hvidovre.

NADA øreakupunktur

NADA er en standardiseret form for øreakupunktur, hvor der anvendes op til fem akupunktur punkter i hvert øre. Kan være gavnligt ved stress, indre uro, afvænning, søvnløshed med videre. Jeg tilbyder NADA akupunktur enten som supplement til anden behandling eller som en selvstændig behandling.

Læs mere om NADA øreakupunktur i Hvidovre.

Gua Sha

Gua Sha er en gammel kinesisk behandlingsmetode, som kan anvendes enten alene eller som supplement til akupunktur. Der skrabes let på huden med et gua sha redskab. Kan lindre muskelspændinger og øge blodgennemstrømningen.

Hvilken behandling passer til dig?

Der findes ikke én akupunkturmetode, der passer til alle. Derfor tager jeg udgangspunkt i dig, dine symptomer og dine behov, når jeg planlægger behandlingen.

Du er velkommen til at kontakte mig på mobil 20 68 70 81 for at høre nærmere.



Gør akupunktur ondt?
De fleste oplever kun et lille stik, når nålen indsættes. Mange beskriver behandlingen som afslappende.

Hvor lang tid varer en behandling?
Selve behandlingen varer cirka 30 minutter. Første konsultation varer typisk længere, da den indledes med en grundig samtale.

Hvor mange behandlinger skal jeg have?
Det afhænger af dine symptomer. Nogle har gavn af få behandlinger, mens længerevarende ubalancer ofte kræver et længere forløb.

Er nålene sterile?
Ja. Der anvendes udelukkende sterile engangsnåle.

Kan akupunktur kombineres med anden behandling?
Ja. Akupunktur bruges ofte som supplement til eksempelvis fysioterapi, kiropraktik, lægelig behandling, terapi eller personlig udvikling.