Referencer

• “Jeg er blevet coachet af Marianne flere gange. Hun er meget dygtig, lyttende, smilende og behagelig, så jeg kan varmt anbefale hende.

For mig har det betydet, at jeg har fået større selvindsigt og forståelse for, hvorfor jeg og andre reagerer som vi gør i diskussioner. Dette har klart styrket mig i at holde fast i egne holdninger i dialog med andre, og gjort mig i stand til at få nogle ting igennem, dette har helt klart betydet meget for mig i gruppearbejde. Endvidere har jeg fået værktøj til, hvordan jeg i undervisningsøjemed kan stille mine spørgsmål korrekt til lærerne og dermed få mere fyldestgørende svar, da Marianne fik mig til at forstå, at jeg i virkeligheden ikke stillede konkrete spørgsmål.

Marianne har hjulpet mig med at forstå, hvordan jeg mentalt kan forberede mig til samtaler og i eksamenssituationer, hvilket har betydet meget for mine karakterer og mit selvværd.

Marianne har været medvirkende til, at jeg har kunnet få hel klarhed over, hvad mine uddannelsesønsker reelt var (ved brug af NLP), hvilket gjorde, at jeg var i stand til at lægge et tidligere nederlag til side og gjort mig i stand til at handle og søge orlov og uddannelse hos min arbejdsgiver. Dette har betydet store positive forandringer i mit liv. Hvilket er grunden til, at jeg om få måneder kan afslutte min anden uddannelse.”
– Majbritt Rath, studerende på UCC

 

• “Jeg er blevet coachet af Marianne. Foreløbig to gange og jeg kommer helt sikkert igen, da det er meget givende. Marianne er god til at hjælpe mig på vej til at finde mit fokus, og til at se tingene fra et andet perspektiv. Jeg gik derfra med et meget klarere billede på, hvad der er godt for mig at gøre, og hvad det næste skridt konkret er. Marianne er samtidig en yderst behagelig, smilende og tillidsvækkende kvinde, som jeg med det samme følte mig tryg ved.”
– Heidi, selvstændig.

• “Marianne er meget empatisk og nem at kommunikere med. Dette har medvirket til, at jeg nemt har kunnet åbne mig. Jeg har igennem et kortere coaching forløb f.eks. lært at acceptere min vægt – dette har pint mig i mange år. Nu er mit selvværd meget bedre, hvilket også har gjort mig mere glad.”
– Lene Ø. Hansen, Ishøj

• “Mit forløb med stress-coaching hos Marianne har været enestående. Hun har givet mig mange indsigter og værktøjer som jeg stadig bruger. Marianne er både klog, tålmodig og et rart menneske at være i forløb hos. De bedste anbefalinger herfra.”
– Dorte Due Helleberg